Politiet oplyser i Radioavisen, at det drejer sig om 2 mænd fra Mors... Øv for en måde at varme op til nytåret på...
Efter de foreløbige meldinger er en skurvogn sprunget i luften og to personer der opholdt sig i skurvognen mistede livet.
Politiet i Thisted modtog anmeldelsen fra naboer, der hørte det voldsomme brag.
Kun hjulene stod tilbage
Ifølge vagthavende ved Thisted Politi, Jørgen Jacobsen, skete eksplosionen i en skurvogn, der var parkeret på landejendommen i udkanten af Tved Plantage.
- Der er kun hjulene tilbage efter skurvognen, og en bil ved siden af er helt udbrændt. Selve huset er også voldsomt beskadiget, siger han.
Politiet kender ikke identiteten på de to omkomne.
Flere artikler omkring sagen - der blev tilsyneladende fabrikeret kanonslag ved ejendommen:
32.000 præfabrikerede og 1.100 hjemmelavede kanonslag.
Det var resultatet af politiets ransagninger på flere adresser nær Thisted, hvor en fyrværkeriulykke kostede to mænd livet, fortæller Thisted politi.
»Siden ulykken i går har Thisted Politi ransaget fire steder på baggrund af noget, efterforskningen har givet os, og på baggrund af anonyme tip«, siger vagthavende ved Thisted Politi[..]
Her blev der fundet knap 32.000 kanonslag, hvoraf de 27.000 af dem blev fundet i et parcelhus i et villakvarter i en by uden for Thisted, oplyser Thisted Politi.
Derudover fandt politiet godt 1100 hjemmelavede kanonslag og et stort lager af kemikalier og remedier til fremstilling af kanonslag.
Flere afhøringer på vej
Et par af adresserne blev ransaget på grund af deres tilknytning til uheldstedet, og de to andre blev tjekket efter tip fra borgere. Men efterforskningen slutter ikke her.
- Når det bliver lyst, så har vi et par afhøringer, vi skal have overstået, og det skulle ikke undre mig, om vi så har et par adresser mere, vi skal have besøgt i løbet af dagen, siger vagthavende Allan Riis fra Thisted Politi til DR Midt og Vest.
Anyways er det jo totalt sindsygt det de har gang i, og underligt det ikke er blevet opdaget før det gik galt med så store lagre.
Gad vide hvad de havde i den skurvogn... Det må ha været noget kraftigt noget hvis det kunne slynge den ene 75 m væk og over nogle træer.